Vi har lanceret tre mindre forbedringer i BitaBIZ, som gør det lettere at arbejde med rapportering, særlige fridage og fraværsregistrering i BitaBIZ.
Det er nu muligt at få et samlet overblik over sygefravær i procent direkte i rapportmodulet.
Rapporten gør det nemmere at følge udviklingen over tid, sammenligne på tværs af afdelinger og få indsigt i sygefraværet i virksomheden.
Du kan selv vælge periode, filtrere på f.eks. afdeling eller medarbejdere og vælge, om både sygdom og barn syg skal indgå i visningen.
Har jeres virksomhed særlige fridage, som ikke er officielle helligdage? Det kan fx være lokale, religiøse eller firmaspecifikke fridage.
Disse kan oprettes som egne registreringstyper, så I fleksibelt kan tildele dem til relevante medarbejdere, afdelinger eller politikker.
Som noget nyt kan egne registreringstyper begrænses til kun lønadministratorer. Det giver bedre kontrol over registreringer, som typisk administreres centralt, og sikrer, at disse fridage håndteres af de rette personer.
Det er nu muligt at registrere Andet fravær som halve dage.
Det giver større fleksibilitet, når fravær ikke passer ind som ferie eller sygdom, men stadig kun dækker en del af arbejdsdagen.
Forbedringen gør det lettere at håndtere fravær mere præcist uden at skulle bruge hele dagsregistreringer, når det ikke matcher virkeligheden.